1. Tilbud
Alle tilbud er fritblivende og baseret på de på tilbudsdagen gældende salgspriser, toldsatser, valutakurser og statslige afgifter. Afvigelser vil være angivet i tilbudet.
2. Forsendelse og returnering
Forsendelse finder sted for købers regning og risiko ab Robotech A/S. Ved ordrer under DKK 800,- ekskl. moms debiteres et faktura- og ekspeditionsgebyr på DKK 75,-. Varer tages kun retur efter forudgående aftale og mod et returneringsgebyr på 15% – dog min. DKK 500,-. Varer hjemtaget eller produceret efter ordre, ikke hørende til Robotech A/S’s lagersortiment, tages ikke retur. Varer leveret på besigtordrer tages retur inden 4 uger, såfremt varen er i fuldt salgbar stand og i ubeskadiget originalemballage. Alle fragtomkostninger betales af køber.
3. Transportskader
Anmeldelse af transportskader skal af køber gives transportøren (DSB, postvæsenet, fragtmand m.v.) ved varens modtagelse.
Robotech A/S påtager sig normalt ikke transportforsikring.
4. Emballage
Emballage faktureres til kostpris og tages ikke retur.
5. Reklamationer
Reklamationer over manko eller andre synlige fejl og mangler skal ske inden 8 dage fra leverancens modtagelse. I modsat fald er køber afskåret fra at gøre fejlen eller manglen gældende.
6. Ansvar for afhjælpning af fejl og mangler
Varer, der inden for 12 måneder fra levering måtte vise sig at være behæftet med væsentlige fejl eller mangler, som Robotech A/S er ansvarlig for, erstattes efter vort valg enten ved reparation eller ombytning eller refundering af den erlagte betaling. Levering til vor adresse skal ske franko. Kan varen ikke sendes, foretages reparation på stedet. Rejse- og opholdsudgifter i forbindelse hermed betales af køber. Bortset fra pligten til at afhjælpe ovennævnte fejl og mangler har Robotech A/S intet ansvar for købers tab som følge af sådanne fejl og mangler. Robotech A/S hæfter ikke for driftstab, avancetab , tidstab, sekundær skade eller andet indirekte tab. Ved skjulte fejl på produkter, programmel eller software, der kan påvises at have foreligget på leveringsdatoen, hæfter Robotech A/S i henhold til Byggeleveranceklausulen formuleret i byggestyrelsens cirkulære af 25.6.86, §2, stk. 2.
7. Betaling
14 dage netto uden fradrag med mindre anden aftale foreligger. Varer bestilt af firmaer, med hvem Robotech A/S ikke tidligere har været i forbindelse, betales kontant ved levering. Ved overskridelse af aftalte betalingsfrister opkræves renter af det skyldige beløb med 2% pr. påbegyndt måned. Eventuel kursdifference vil ved for sen betaling blive debiteret køber. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde nogen betaling på grund af modkrav, som Robotech A/S ikke har godkendt skriftligt. Indtil den fulde betaling –inkl. evt. påløbne renter og gebyrer – er indfriet for en faktura udstedt af Robotech A/S, er hele den pågældende leverance tilhørende Robotech A/S.
8. Bilagsmateriale
Bilagsmateriale som er leveret med afgivne tilbud, er Robotech A/S’s ejendom. Materialet må ikke misbruges eller videregives til tredje person, og skal på forlangende, hvis tilbudet ikke fører til ordre, leveres tilbage til Robotech A/S. Angivelser fra kataloger og datablade er med forbehold for trykfejl, og vi forbeholder os ret til at ændre disse uden forudgående varsel.
9. Byggeleveranceklausul
For så vidt – og kun i det omfang – leverede varer anvendes i byggeri i Danmark, sker leveringen med følgende byggeleveranceklausul, der er formuleret af Boligministeriets byggestyrelse: Leverandørens ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til køberen. Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke – eller kun med stor vanskelighed – kan gennemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren. Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang, det følger af hans eget kontraktforhold med hans køber. Leverandøren anerkendes dog i alle tilfælde at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
10. Erhvervs- og produktansvar
Ansvarsfraskrivelsesklausuler til Salgs- og leveringsbetingelser: Robotech A/S er kun ansvarlig for den skade, som den solgte vare forvolder, hvis det kan dokumenteres, at skaden skyldes fejl begået af sælger eller andre, som sælger har ansvaret for. Sælger er ikke ansvarlig for skade på løsøre eller fast ejendom, mens varen er i købers besiddelse. Robotech A/S er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, eller produkter hvori disse indgår. Robotech A/S er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab. Robotech A/S’s ansvar for tingskade kan ikke overstige DKK 500.000,-. I den udstrækning, Robotech A/S måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde Robotech A/S skadesløs i samme omfang, som Robotech A/S’s ansvar er begrænset efter ovenstående. Køber er forpligtet til straks at underrette Robotech A/S ved erstatningskrav til tredjemand i henhold til dette punkt, samt at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskravet mod sælger i anledning af den solgte vare. Det indbyrdes forhold mellem Robotech A/S og køber kan altid forlanges afgjort ved voldgift på sælgers anvisning.